Tusind tak @kunstkritikk @stenseandrealindvaldan for den fine anmeldelse i Kunstkritikk af GRAFIK 1998-2022 Skønhed og uhygge rækker længere end øjet kan se i Cathrine Raben Davidsens forunderlige grafik. Af Stense Andrea Lind-Valdan 30.08.22 Kritik Cathrine Raben Davidsen, Orakel, 2021. Litografi. Foto: Lars Gundersen. Man kan godt få lidt højdeskræk, når man beskæftiger sig med Cathrine Raben Davidsens oeuvre. Hvis hun var en fugl, ville man måske lægge hende i rede med kunstnere som Judith Ström, Kathrine Ærtebjerg og Julie Nord. Alle er de i hvert fald udklækket fra kunstakademiet i København omkring de tidlige 00ere. Ligesom disse har hun også siden haft en højtflyvende karriere med heftig udstillingsaktivitet. Hendes værker er i flere store institutioners samlinger. Føj tildeling af utallige store priser og legater dertil og er det stadig ikke bevinget nok, så nå ja, i 2015 blev hun slået til Ridder af Dannebrog. Ud over grafik arbejder Raben Davidsen, født 1972, med blandt andet keramik og maleri. Hendes værker er smukke på en måde – der for en som mig, opdraget i efterdønningerne af 80ernes mere hårde, konceptuelle kunstideologier – kan virke næsten skamfuldt at elske. Måske er det delvist derfor, Raben Davidsens arbejde, på trods af succesen, ofte går lidt under radaren. Det er svært at sætte en finger på hvordan, men for eksempel er dette den første anmeldelse dedikeret alene til hende på Kunstkritikk. Til sammenligning har Tal R mindst tre soloanmeldelser. De fløj fra kunstskole-reden med tre års mellemrum. Så lad mig komme til sagen. Cathrine Raben Davidsen: Grafik 1998-2022 er organiseret af Kastrupgårdsamlingen, Vejle Kunstmuseum og Vendsyssel Kunstmuseum, hvor den befinder sig nu. Næste stop er Vejle. Læs hele anmeldelsen på Kunstkritikk: https://kunstkritikk.dk/medusas-mange-ansigter/