»På et tidspunkt arbejdede jeg på en 24 etager høj bygning, og når jeg kiggede ned, var jeg meget bange. Men jeg var der jo for at arbejde, så jeg gjorde det alligevel«. 31-årige Dhaneshwor Yadav ​har delt sin eksistens op. I det sydlige Nepal har han formet sin drengekrop til en robust mand, og i det glohede Qatar har han støbt basen for misundelige blikke. ​ Når han står op før solen, sætter sig på motorcyklen med de skriggrønne beholdere af bøffelmælk og styrer den gennem luftens varme morgendyne, er han en succeshistorie på to hjul. Men de unge mænd fra landsbyen ser meget mere end en mand med særlige evner til dyttende at zigzagge uden om herreløse hunde, børn på vej ud på marken for at lukke nattens affaldsstoffer ud og hinduernes hellige køer, der indtager vejene som det, de er: deres. Mændene ser Dhaneshwor Yadav som et forbillede.​ De ved, at han for godt seks år siden drog til Qatar for at forsørge familien. Forældre, søskende, kone og børn. Og de så, at han for et halvt års tid siden kom hjem igen med råd til at købe motorcykel, plastikdunke og udvide farens forretning som lokal mælkemand. Han havde fået råd til at forsørge sin familie ved at arbejde i det sydlige Nepal, der ellers hungrer efter egentlige jobs. ​ Derfor rummer Dhaneshwor Yadav en væsentlig årsag til, at tusinder af fattige nepalesere hvert år drager til Qatar. I ham kan de se, hvad de måske kan få ud af at rejse ud. Men når han fortæller sin historie fra ørkenstaten, åbenbarer han også en grum bagside. Læs hans historie via link i bio 🔝 📷 Finn Frandsen #politiken #vmiqatar #fifaworldcup2022 #wc2022