nina_.rask
May 4
4.9K
20.7%
I dag er det præcis 2 år siden at min ven Gerd valgte livet fra 🌷
Normalt synes jeg det føles grænseoverskridende at ‘sørge’ på sociale medier, men i anledning af hans dødsdag har jeg alligevel lyst til at dele lidt om ham. Fordi jeg savner ham og fordi jeg har meget svært ved at rumme at der er så mange som ikke ved han har eksisteret. Måske også fordi jeg er bange for selv at begynde at glemme det en dag.
Jeg møder Gerd for første gang til ny elev dag på min efterskole. Han slog mig som en gammel mand i en 16 årig krop der med sine drilske øjne betragtede det pubertære vanvid udefra med en overvældende ro.
Gerd var virkelig en særling, og på alle måder forud for sin alder og sin tid. Jeg var komplet fascineret af ham fra første øjekast - så meget at jeg helt børnehaveagtigt fik fremstammet, da ny elev dag var slut: ‘jeg håber virkelig du vil være min ven, for jeg er i hvert fald din nu’
Gerd var en fucking revolutionær. Han stillede spørgsmål til alt han havde lært. Han havde et hjerte af silke men en retfærdighedssans af stål. Han hoppede ud af vinduet til sin engelsk eksamen fordi censoren var homofobisk. Han gik rundt og flyttede alle regnormene i sikkerhed da haven skulle rives op. Han badede nøgen mens alle andre var i badetøj og den dag han stoppede på efterskolen, lige inden hans første indlæggelse, havde han skrevet ‘befri dit liv !’ med lakrids snurre på gulvet på mit værelse.
Gerd låste op for noget - han vækkede en del af mig, som jeg tror havde ligget i dvale siden jeg var lille. Min queeridentitet, en legelyst, et gåpåmod. Han lærte mig at man ikke behøvede at bolle med drenge hvis ik man havde lyst. At man ik behøvede at barbere sig bare fordi man var ‘pige’. At man sårer folk mindre på den lange bane ved at sige sandheden. Ting som måske er banale nu, men rimelig mindblowing for en 16 årig 🤯
Hvis du har nogle omkring dig som er udsatte eller sårbare på den ene eller anden måde, så ring, skriv, send en blomst, besøg dem i dag. Livet er kort!
Hvis jeg havde vidst hvor kort tid Gerd ville være her, var der i hvert fald ikke gået en dag hvor jeg ik ringede til ham <3
Tak for 1000 gode minder Gerd
Nyd foråret, elsk hinanden!
nina_.rask
May 4
4.9K
20.7%
Cost:
Manual Stats:
Include in groups:
Products:
