Dette er en af mine yndlings læsninger i år. Jeg elskede Viola Davis før, men nu er jeg forelsket i hende. Den enorme respekt og beundring, jeg har for hende, er ubeskrivelig stor. Jeg græd meget ved at lytte til denne bog. At Viola læste op for mig var en meget personlig og intim oplevelse. Det føles, som om man sidder i et rum med hende, og hun fortæller om sit liv. Og sikke et liv! Jeg er ved at få tårer i øjnene bare ved tanken om, hvordan jeg kan yde hendes bog retfærdighed med en ren anmeldelse. Davis tager læserne med gennem sit liv fra barndommen til sit nuværende tidspunkt i sin karriere. Viola kommer fra absolut ingenting. Hun siger, at hun var "Po", som hun udtrykker det. Hun boede sammen med rotter, sov på madrasser gennemvædet af pis, hun var sulten hele tiden, hun oplevede mishandling og seksuelt misbrug, racisme og så meget andet, da hun voksede op som sort pige i et overvejende hvidt område. Hvor klassekammerater slyngede racistiske tilråb efter hende, hvor hun blev jaget og slået, den skam og ydmygelse, Viola konstant følte. Hvis der er noget, jeg har lært af Davis' oplevelser, er det, at man aldrig kan vide, hvad nogen har været igennem bare ved at se på dem. Den mængde af traumer og smerte, hun beskriver i hele bogen, er hjerteskærende. Hun er et sandt vidnesbyrd om udholdenhed, samtidig med at hun anerkender, hvor skadeligt det er at nægte at give slip på sin fortid. Sikke en bog! Dette er virkelig den mest ligefremme og brutalt ærlige beretning om et liv, jeg har haft fornøjelsen af at læse. Skynd dig at læs den! 📸 @amandathomsenphotography