122
1.5%
Så er det tid til at bage med friskkværnet mel fra Birkemosegaard! I torsdags havde vi besøg af den mobile mølle Gl. Buurholt som maler økologisk mel for os. Vi malede 3,5 ton Mariagertoba og Ølandshvede som nu er til salg i gårdbutikken og på webshoppen. Vi har både fuldkorn og fint mel i 2 kg, 5 kg samt 12,5 kg poser. Mariagertoba er en hvedesort avlet af flere typer hårdføre vårhveder. Den har en hård glutenstruktur som giver gode bage- og hæveegenskaber og en robusthed, som gør den særlig velegnet at dyrke i økologisk landbrug. Ølandshveden er en gammel kornsort med en blødere glutenstruktur. Den egner sig godt til mere mørkt og rustikt bagværk. Husk nye juleåbningstider i gårdbutikken: Åbent fra den 16. december til den 23. december fra kl. 10-16. Lukket den 24. og 25. december. Åbent igen den 26. december kl. 10-16 til den 31. december fra kl. 10-14. Vi ses 🎄💚
122
1.5%
Cost:
Manual Stats:
Include in groups:
Products: