Har dokumenteret hver solopgang på Mallorca i min kamerarulle, for på 4. dagen at studse over hvorfor. Det er smukt, men har ingen nyhedsværdi. Fair nok at filme det én gang, men resten er fjollet. Så ligger de bare der blandt de 85K andre billeder af mit liv og fylder. Alligevel gik det op for mig, at det er det tidspunkt på dagen, hvor jeg er mest nærværende. At sidde og glo er så fucking undervurderet. Olivia sover længe de fleste dage, så jeg udnytter de stille morgener og mediterer (ja ja, who have I become). Efter sætter jeg Juno 18 på og fordi jeg er en ledning-pige til jeg dør, er lyden så dårlig, at jeg stadig kan høre bølgerne i baggrunden. Mens HP synger, tegner jeg i min malebog for voksne. Jeg drømte for lidt tid siden, at jeg ville have godt af at tegne - men fordi jeg er bevidst nok om, at mine maleriske evner åbenbart er lige så ikke eksisterende som kvinders ret til at vælge, blev det til en af dem, man bare skal fylde motiver ud. Overraskende angstprovokerende at gå ind i en butik og spørge “undskyld, malebog for voksne?”, for så at vælge den mindst komplekse, “Amazonas hemmelighed”, som slet ikke er særlig hemmelig og første tanke,da jeg sad med mine børnetusser i hånden og tænkte på Carries metafor « when big colors, he rarely stays inside the lines » var en fuldvoksne mand som sidder og ikke kan tegne indenfor linjerne, ville nok til dags dato være mærkeligste syn og kæmpe red flag. Malebogen har dog lært mig at finde ro, så nu sidder jeg som en anden 5-årige Michaelangelo og tegner med lilla og gul og det er pisse rart og zen-agtigt og det fik mig også til at tænke over Morten Albæks udsagn i hans bog om, at de fleste arbejder sig halvt ihjel og til hvilken nytte egentlig, for hvornår har penge nogensinde været mere værd end tid til de ting, man gerne vil, om det er at male, samle sten eller løbe og har du det ikke sådan, er du måske blevet lidt dårlig til at leve livet? Vi har brug for folk, der prioriterer livskvalitet og personlig udvikling og ikke snæversynede typer med gamle vaner,roller,fordomme,traditioner som ikke tror, at der findes mere mellem himmel og jord og leder efter sandheden på nettet, i stedet for i dem selv.