normkritiskelaeger
Aug 12
126
7%
I Danmark er termen “etniske smerter” i mange år blevet anvendt til at beskrive smerter hos racialiserede personer. Vi har hørt om kolleger der har stået i akutmodtagelser, hvor smerter hos patienter er blevet kategoriserede som “etniske smerter” og derved bagatelliserede.
Begrebet blev måske nok opfundet i et forsøg på at forklare kulturelle forskelle med hensyn til hvordan mennesker oplever og udtrykker smerte. Det dybt problematiske ved denne term er dog, at den også dækker over forestillingen om, at smerteudbrud fra BIPOC i udgangspunktet er overdrevne og derfor ikke behøves at anses som et alvorligt udtryk for smerte, men mere ses som en kulturel udtryksform. Ved brug af termen “etnisk smerte” undermineres minoritetsetniske personers smerteoplevelse og yde utilstrækkelig smertebehandling og -dækning.
Studier viser, at racialiserede personer generelt er i større risiko for at få utilstrækkelig behandling i sundhedsvæsenet - herunder også utilstrækkelig smertepleje. Dette gælder alle former for smerter: både svage smerter, som man eksempelvis går til egen læge med, samt stærke smerter efter eksempelvis operationer eller tilfælde med kroniske smerter. Der kan være mange ting på spil her - dels kan der være en sproglig barriere, dels kan der være manglende kendskab fra patientens side til rettigheder i et sundhedssystem hvor de har svært ved at navigere rundt, dels er det et udtryk for systemisk forskelsbehandling.
Termen “etniske smerter” bidrager ikke med noget godt. Som sundhedsperson er vigtigt at være med til, at stoppe brugen af skadelige og diskriminerende udtryk. Der er forskel på patienters måde at udtrykke smerte på, men i stedet for at bruge generaliserende og bagatelliserende udtryk, er det vigtigt at være inkluderende i sin praksis og sætte sig ind i patientens måde at beskrive smerteoplevelsen på. Alle menneskers smerter skal tages alvorligt og alle fortjener hjælp!
Hvis du vil høre mere om emnet, kan du lytte til de to afsnit af podcast-serien “A Seat At The Table” som handler om etniske smerter: @asatt.dk
normkritiskelaeger
Aug 12
126
7%
Cost:
Manual Stats:
Include in groups:
Products:
