119
6.49%
Blandt personer med en livmoder er 10-15% så smerteplagede , at de må sygemelde sig én eller flere dage om måneden. Smerter under menstruation er den hyppigste årsag til fravær blandt teenagere. Et hollandsk studie fra 2017 viste, at menstruation og gener i relation hertil fører til ni tabte arbejdsdage om året. En dansk undersøgelse af 10.000 menstruerende personer viste, at halvdelen føler sig nødsagede til at lyve om årsagen til deres sygefravær. Det er ikke kun fagligt fravær, men også socialt overskud og andre daglige aktiviteter, som påvirkes. Hos over halvdelen er der tale om en primær tilstand, dvs. at der ikke er anden sygdom end “blot” menstruationssmerter, mens sekundær dysmenoré (“sygelige” menstruationssmerter) ses ved blandt andet endometriose, muskelknuder og underlivsinfektion. Hos nogle kan smertestillende virke, hos andre hormonpræparater som p-piller og hormonspiral. Men, disse præparater kommer også med bivirkninger som gør, at ikke alle kan tåle det. Trods rigtig mange personer med en livmoder, er påvirket af smerter og kompenserer med smertestillende, er det ikke noget man taler om på arbejdsmarkedet. Altså er menstruationssmerter for mange voldsomt invaliderende og ledsages bl.a. diarré, svedtendens, oppustethed og psykisk belastning - for nogle i så høj grad, at det udmynter sig i præmenstruel syndrom (PMS) eller præmenstruel dysforisk syndrom, som begge er stærkt tabuiserede og negligerede. I Danmark er en stor del af arbejdsstyrken menstruerende og derfor er det også vigtigt at sætte emnet på dagsordenen både sundhedsmæssigt og samfundsmæssigt. En drøm for fremtiden kunne være, at menstruation samt de smerter og gener det medfører blev anerkendt, som en reel årsag til nedsat arbejdsevne og sygefravær - hvormed det kunne blive så aftabuiseret, at man ikke føler sig tvunget til at undgå menstruation som forklarende årsag. #period
119
6.49%
Cost:
Manual Stats:
Include in groups:
Products: