nycarlsbergfondet
Aug 9
239
4.28%
Er du interesseret i billedhugger Sonja Ferlov Mancobas kunst? Så er der godt nyt:
Over 350 af hendes breve, postkort og brevudkast kan nu læses online. Arkivet udgør en enestående kilde til kunsternes egen æstetiske forståelseshorisont.
Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) spænder fra 1930ernes revolutionært stemte surrealisme og avantgarde til 1950ernes eksistentialisme og æstetiske humanisme.
Hun knyttede i sin levetid ikke mange ord til sine individuelle værker. I breve til familie, venner og samarbejdspartnere gav hun til gengæld udtryk for det værkbegreb, hun opererede med, sit kunst- og kultursyn, og den ambivalens, hun følte om sine værkers institutionalisering.
Digitaliseringen af hendes brevarkiv står som en stor ressource for ny forskning i både Sonja Ferlov Mancobas livsværk og i det 20. århundredes kunst og kultur som helhed.
💡På sitet Kilder til Dansk Kunsthistorie kan du finde hele arkivet og gå på opdagelse i samlingen af breve.
🖥: www.ktdk.dk
——
Billede 1: Sonja Ferlov Mancoba arbejder med skulpturen Den lille nænsomme, Gudhjem, 1951
Billede 2: Sonja Ferlov Mancoba, Maske (også kaldet 'Krigens Udbrud'), 1939. Museum Jorn, Silkeborg. Foto: Anders Sune Berg
Billede 3: Sonja Ferlov Mancoba, A l'écoute du silence. Hommage à Steingrim Laursen, 1969. SMK
nycarlsbergfondet
Aug 9
239
4.28%
Cost:
Manual Stats:
Include in groups:
Products:
