Det nye storværk 'Ny Dansk Arkitektur - 10 bygninger, 10 tegnestuer, 10 temaer’ samler hovedværkerne i den danske arkitekturs nye guldalder. Med sine 944 sider og over 500 illustrationer udkommer værket som den største samlede dokumentation af den nyeste danske arkitektur i anledning af København som UNESCO Arkitekturhovedstad 2023. Bogen er en samlet udgave af Kristoffer Lindhardt Weiss' @weisskristoffer bogserie ‘Ny Dansk Arkitektur 1-10’, der er udkommet gennem de seneste fem år. Med udgangspunkt i ti bygningsværker af ti tegnestuer stiller ‘Ny Dansk Arkitektur’ skarpt på hvad det er, der gør dansk arkitektur til noget særligt i disse år. Gennem interviews, essays og et rigt billedmateriale bestående af tegninger og nyoptagne fotos af arkitekt og fotograf Rasmus Hjortshøj @coast_studio danner bogen et tværsnit af de mest kompromisløse og innovative bygningsværker. ’Ny Dansk Arkitektur' kommer rundt i hele landet og præsenterer en række ikoniske bygninger: VADEHAVSCENTRET af Dorte Mandrup, LEGO HOUSE af BIG, MOESGAARD MUSEUM af Henning Larsen, HAMMERSHUS BESØGSCENTER af Arkitema/Harlang, AXEL TOWERS af Lundgaard & Tranberg og Cobes THE SILO – og en række yderst vellykkede værker af mindre tegnestuer som Praksis’ FORSKERBOLIGER i Carlsberg Byen, SLETHs kontorbygning SONNESGADE 11 i Aarhus, NORDs CENTER FOR KRÆFT & SUNDHED på Nørrebro og Johansen Skovsted Arkitekters projekt til fuglereservatet TIPPERNE. Blandt bogens temaer finder man bl.a. transformation, urbanisme, brugerdreven innovation og bæredygtighed. Bogens forfatter Kristoffer Lindhardt Weiss (cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet og Sorbonne i Paris) er arkitekturskribent og direktør i Arkitektens Forlag. Han har bl.a. været tilknyttet Information og Politiken samt skrevet flere bøger om arkitektur. I 2016 var han kurator for den danske pavillon på Venedig Biennalen for Arkitektur sammen med Boris Brorman Jensen. Som partner i tegnestuen EFFEKT vandt han desuden Den Gyldne Løve på Venedig Biennalen for Arkitektur i 2006. 'Ny Dansk Arkitektur' udkommer i en dansk og en engelsk udgave. Grafisk design: Studio Atlant @studio.atlant
120
5.16%
Cost:
Manual Stats:
Include in groups:
Products: