802
0.77%
Det er en kold tid, vi lever i, så hold dig varm og munter med januarnummeret af Eurowoman, der er nummer 300 i rækken og har designer @juliefagerholt på forsiden. Vi har besøgt hende i sin smukke lejlighed i hjertet af København til en snak om at starte forfra i en alder af 50 og få sit liv tilbage, da hun forlod det mærke, hun havde stiftet i eget navn, Julie Fagerholt Heartmade, for at lægge navn til et nyt og succesfuldt samarbejde med H2O.⁠ ⁠ “Gad vide, om jeg har maxet jer ud rent pinlighedsmæssigt,” siger forfatter og stribetegner @maren_uthaug til sine døtre, Anemone og Kamille, som har vænnet sig til, at alt, de siger, kan og vil blive brugt imod dem. Vi har mødt dem til en rundbordssamtale om humor på tværs af generationer i hjemmet på Frederiksberg, der er indrettet med en orange sofa, hvor man må gøre grin med alt. Også det, der ikke tåler resten af verdens lys.⁠ ⁠ Du får også tre kulturpersonligheders overlevelsesguide til den lange vinter – fra opera og vinterbad til Amaretto Sour – @rosesvane 's opskrift på en hæklet nederdel, historien om kunstnerduoen Christo and Jeanne-Claude, der bl.a. pakkede Triumfbuen ind, og de bedste plejetips til tør hud og frostbidte læber. Og så inviterer gardinmageren @arneaksel til køkkensamtale i sin hule på Nørrebro, hvor han bor med pangfarver og loftmalerier.⁠ ⁠ Sidst, men ikke mindst, klæder vi dig på til årets første måned i denim på denim, primærfarver og store øreringe og tager forskud på foråret (jo, den er god nok).⁠ ⁠ God læselyst ❄️⁠ ⁠ Foto @rasmuswengkarlsen⁠
802
0.77%
Cost:
Manual Stats:
Include in groups:
Products: